Program & medvirkende   |   Om godset  |   Billetter, kontakt & info

 

Juulskov Gods

 

Juulskov blev i midten af 1200-tallet udstykket fra krongodset Hjulby ved Nyborg og tildelt Erik Plovpennings datter, Jutta, som arv efter hendes fader. Jutta afhændede senere sine besiddelser til sin fætter, Erik Klipping, og gården blev således krongods igen.

I en kilde fra 1365 optræder en adelsmand, ”Niels Madsen af Juulskov”. Juulskov var altså på det tidspunkt en gård, hvor en mand af stand kunne bo. Gennem 14- og 1500-tallet ejedes Juulskov af slægten Skinkel, herunder rigsråd Morten Skinkel, og Hans Johansen Lindenov, som var gift med Rigborg Skinkel. Lindenovs datter, Hilleborg, giftede sig med den sydtyske adelsmand Hans Speil, som kom til Danmark med Dronning Sophie, da hun skulle giftes med Frederik II. Speil, om hvem det siges, at hans held i livet skyldtes en pagt med djævlen, lod Juulskovs nuværende hovedbygning opføre i 1580’erne. Der findes i omegnen af Juulskov ingen kendte rester af den 300-årige bygning, som den nye hovedbygning erstattede, så man må formode, at den er brudt ned, og at den nye bygning er rejst på det samme fundament. Kælderen under hovedfløjen kunne godt være en del af det tidligere Juulskov og således være op mod 700 år gammel.

Arkitekten bag den smukke renæssancebygning er den italienske arkitekt Domenicus Badiaz som i de år var hyret af kongen til arbejder på Nyborg Slot, og som også tilskrives opførelsen af Skovsbo, Ulfeldtsholm (nu Holckenhavn), Kørup, Arreskov og Harridslevgård. Badiaz’ stilistiske signatur er bl.a. de svejfede gavle, fremhævet af vandrette profilbånd, og murens inddeling i kvaderagtige bælter med forsænkede fuger samt etageadskillelsens markering ved et profileret gesimsbånd og en tandsnitsfrise. Bygningen repræsenterer datidens fornemme håndværk og italiensk elegance tilsat den nordiske røde teglsten.

I 1600-tallet blev der opført sidefløje af bindingsværk, således at Juulskov fremstod som et trelænget anlæg omkring en gårdsplads øst for den nuværende hovedfløj. Disse fløje brændte imidlertid i 1862, hvorefter den nuværende sidebygning, tegnet af Wilhelm Tvede, blev opført i samme byggestil som hovedbygningen. Resultatet er harmonisk og vellykket.

I Juulskovs lange ejerrække skal Frederik Bagger fremhæves. Han ejede gården fra 1761 til sin død i 1791, og han satte sig mange spor i sin samtid og eftertid (det kan anbefales at læse Frederik Baggers selvbiografi). Bagger var kyndig i både jura, medicin, teologi, handel og landbrug, og han kastede sig med flid over jordforbedring, sociale tiltag for fattige og gamle, frelse af egnens sjæle, ensretning af fæstegårdenes vilkår og meget andet. Han udstedte et kompleks af love, der regulerede alle mulige forhold på Juulskov og tilhørende bøndergods. Bagger havde ingen børn, og han overlod Juulskov til sin universalarving, justitsråd Laurids Lindegaard. Lindegaardene moderniserede i 1797 hovedbygningens interiører i tidens klassicistiske stil, og det er da også dette udtryk, der er fremherskende for interiørerne i dag. Desværre var det også en Lindegaard, der fjernede et unikt gotlandsk hjulkors fra 1400-tallet.

I 1918 købte Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig Juulskov. Han iværksatte ved arkitekt Mogens Clemmensen en opfølgende renovering i samme klassicistiske stil, som blev introduceret til bygningen i 1797.  Derved fik man i hovedfløjens to beboelsesetager et ens udtryk, trods 120 års tidsforskydelse. Ahlefeldt-Laurvig afhændede gården allerede i 1926, hvor den blev købt at Julius Valdemar Noël og Else Rosen Noël f. Haxthausen. Juulskov ejes nu af to af deres børnebørn, Ida E. E. Noël Willadsen og Erik P. O. Noël Willadsen. Hovedbygningen er delt i to selvstændige beboelser, som er et fælles samlingssted for hele familien.