Program & medvirkende   |   Om slottet   |   Billetter, kontakt & info

 

Mandag 10. sept. kl. 14.00
Lykkesholm Slot, Ørbæk
Tine Rehling, harpe  
Henrik Dam Thomsen, cello  
Benjamin Koppel, saxofon


14.00------

Foredrag om Lykkesholm Slot af indehaver Nadia Sehestedt Juul.

Lykkesholms hovedbygning fremstår i dag i smuk nyklassicistisk stil, og har været i slægtens eje igennem 5 generationer. Stedet er bl.a. kendt for H. C. Andersens mange besøg, hvor han f.eks. skrev eventyrene: Rosenknoppen og Den Lille Havfrue        

14.20

Koncert med Tine Rehling, Henrik Dam Thomsen, Benjamin Koppel
Der opføres bl.a. værker af Anders og Benjamin Koppel, A. Piazzolla, G. Fauré, M. Ravel. Der vil være indlagt improvisation i de fleste værker.

 I pausen serveres en forfriskning.

 ========================================

  

Benjamin Koppel, saxofonist og komponist, tilhører een af de mest pris-vindende musikere i sin generation. Koppel’s musiske baggrund er dybt forankret i familien. Han er barnebarn af den danske klassiske komponist Herman D. Koppel, og søn af musiker og komponist Anders Koppel, som bl.a. havde verdenssucces med ensemblet Savage Rose. Benjamen Koppel dannede sit første band som 15-årig og har optrådt på mere end 50 indspilninger. Hans mange forskellige musiske samarbejdskonstellationer har gjort ham til en eftertragtet musiker på verdensplan. www.benjaminkoppel.com/biography

Henrik Dam Thomsen, cellist, deler sin tid mellem stillingen som første solocellist i DR Symfoniorkestret og solo- samt kammermusikkoncerter. Herudover underviser han på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han debutterede som solist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1998, og har afholdt koncerter i Europa, USA, Asien, m.m.– både som solist og som kammermusiker. www.henrikdamthomsen.com/about

Tine Rehling, harpenist
Tine Rehling er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Sonja Gislinge og hos Destinguished Professor Susann McDonald ved Indiana University. Kun 25 år gammel blev Tine Rehling inviteret til at give solo-recitals ved Verdensharpekongressen i Paris og ved Monterey Harpfestival i Californien. Samme år indgik hun et kammermusikalsk samarbejde med dengang én af verdens suverænt førende fløjtevirtuoser Michel Debost, Frankrig og fløjtenist Toke Lund Christiansen. Det resulterede i en CD indspilning af fransk musik for fløjte og harpe.
1998 -2001 var Tine Rehling solo-harpenist i Aalborg Symfoniorkester, men hun har siden koncentreret sig om sin solo- og kammermusikkarriere. Tine Rehling har været solist med flere af de danske symfoni- og kammerorkestre. Hun har været inviteret til at spille ved flere internationale harpekongresser bl.a. i Dublin ved den 9. Verdensharpekongres, hvor hun opførte Per Nørgårds harpekoncert ”Gennem Torne”, som er skrevet og dedikeret til hende. I sommeren 2014 uropførte hun et soloværk af Bent Sørensen samt værker af Per Nørgaard, ved den 12. Verdens Harpe Kongres i Sydney, Australien. Alle værker skrevet og dedikeret til hende.
Tine Rehling optræder jævnligt som solist og kammermusiker i ind- og udland. Hun har givet solo- og kammermusikkoncerter i det meste af Europa samt USA, Kina og Australien. Hun arbejder til stadighed for at udvide repertoiret for harpe, idet hun samarbejder med flere danske komponister. Hun har siden 2002 haft tæt samarbejde med Per Nørgård, som har skrevet og dedikeret adskillige soloværker til hende. I 2006 udkom hun som solist med en samlet indspilning af Per Nørgård’s musik for harpe solo, solokoncerter og kammermusik i samarbejde med Esbjerg Ensemble. CD’en blev i maj 2006 udnævnt til månedens CD på det engelske internet-magasin Musicweb International med bl.a. ordene ”En fremragende CD, superbt spillet.” August 2006 blev udgivelsen nomineret til P2 prisen.
Tine Rehling optræder jævnligt med Per Nørgårds solo harpeværker og harpekoncerter – med disse har hun bl.a. været inviteret til Festivaler/koncertscener i Sverige, Estland, Rusland, Polen, Irland og Hawaii. www.tinerehling.com/cv