Velkommen til Syddansk Musikfestival

Siden 2012 har Syddansk Musikfestival dannet ramme om stemningsfulde og eksklusive kammerkoncerter på slotte og herregårde i det sydlige Danmark.

Her møder klassisk musik de historiske sale, hvor den oprindeligt blev fremført – riddersale, festsale og herskabelige saloner, omgivelser, der til daglig er lukkede for offentligheden.

Som publikum inviteres du ind i en særlig oplevelse, hvor musikken og arkitekturen tilsammen skaber et nærvær ud over det sædvanlige.

På festivalen oplever du balancen mellem kunstnerisk kvalitet og levende kulturarv – helt tæt på.